Stig og Vennerne 2017 akustisk aflangt

STIG & VENNERNE
Torsdag den 14. september 2023 kl. 18,00

Det er nu 5. gang at Stig Rossen og hans Venner skal gæste os.  Hver gang har der været totalt udsolgt og rigtig mange på venteliste.

Tilbagemeldingen fra alle, har uden undtagelse, været
”For pokker de var fantastiske”.  Så selvfølgelig har jeg lovet, at de kommer igen.

STIG ROSSEN OG VENNERNE har eksisteret siden januar 2011, og spillet landet rundt med de populære store sange fra Bamses Venner’s sangskat.

Nu kan man komme helt tæt på, og opleve sangene i en akustisk version krydret med små historier fra tiden med Bamses Venner og Stig Rossen’s relationer til sangene. Alle de store Bamse – hits: ”Wimmersvej”, ”I En Lille Båd Der Gynger”, ”Louise Til Bal”, … bliver spillet og der er lagt op til ren ”syng med” aften.

Med STIG ROSSEN i front og de originale VENNER som orkester fås det ikke bedre!

Vi starter som altid med en dejlig menu bestående af:

Dampet torsk med baconmayo, ærter og crudite af kinaradise

Marineret svinefilet, bagte rodfrugter, tomatsalat med purløg og feta.
Kartofler vendt i brunet smør

 Når alle så er mætte og tilfredse, går Stig og hans venner på scenen og glæd jer. 

Der venter jer en sprudlende oplevelse.

Pris for menu og koncert  595,00 kr. + billetgebyr

BESTIL BILLETTER HER


eller på Bromølle Kro – Slagelsevej 78 – 4450 Jyderup  –  Tlf: 58250090

Værelser kan bestilles til en yderst fordelagtig pris: dobbeltværelse incl morgenmad 950,00.

Værelser kan kun bestilles ved direkte henvendelse på kroen. 

I kan godt komme til at sidde sammen, med venner som har bestilt på et andet tidspunkt end jer.  Men skriv det da i beskeder og husk, at det skal være de navne, som er opgivet ved billetbestilling.  I kan komme med ønsker helt frem til 14 dage før koncerten.

Kontakt Bromølle Kro