Karin Strand-Holm og Klaus & Servants

Syng med og tip et hit, efterfulgt af dans

Fredag den 06. november 2026 kl. 18,00

Vi havde for første gang Karin Strand-Holm og Klaus & Servants i 2024. Noget tyder på, at det er et meget populær og elsket arrangement, for det blev lynhurtigt udsolgt og rigtig mange nåede ikke at få billetter.
Det samme skete så i 2025, så vi fortsætter naturligvis med det populære Tip et Hit.

Med 42 albums udgivet siden 1971 samt mere end 10.000 mennesker over hele landet, der hver anden måned modtager nyhedsmail fra Klaus & Servants, er det forståeligt, at gruppen er vellidt af flere generationer.

Bandet er meget synligt i medierne – specielt efter at SYNG MED & TIP ET HIT på dk4 har taget Danmark med storm.

Til et arrangement med Klaus & Servants oplever man altid publikum med hænderne oppe over hovedet – alle er med på de to taktfaste klap, som kendetegner ”Herstedvester” – og stemningen er høj, mens perler fra den mangeårige CD-produktion leveres humørfyldt iblandet internationale 60’er, 70’er og 80’er hits.

Vi starter med en dejlig menu bestående af:

Hønsesalat på ananas, bacon og karse
Sprængt svinefilet, tomatsauce, bagt grønt med kastanjer, kartofler med parmesan,
salat med syltet rødløg og bagt aubergine.

Når hovedretten så er spist er det tid til at synge med og tippe et hit.
Senere er det tid til en lille sving om til alle de populære hit, som Klaus og Servants har leveret igennem tiderne

Pris for dette festlige arrangement er kun 475,00 kr. + billetgebyr

Ønsker du at overnatte bestilles det ved direkte henvendelse på kroen
tlf. eller e- mail.
Værelserne kan fås til en favorabel pris 1.100,00 kr. for et dobbeltværelse –
enkeltværelse 910,00 kr. incl. morgenmad.

På gensyn til endnu et herligt arrangement på Bromølle Kro.

Kontakt Bromølle Kro

Bromølle Kro ligger på hovedvej 225 mellem Ruds Vedby og Jyderup. Der er ca. 30 km til henholdsvis, Slagelse, Holbæk og Kalundborg.