Ænder aflangt

Mortens aften søndag den 10. november fra kl. 17,00

Historien om Morten Bisp og de sladrende gæs
Morten Bisp er den danske betegnelse for Martin af Tours eller Sankt Martin. Martin var romer og levede i det nuværende Ungarn i 300-tallet. Som 15-årig meldte han sig til den romerske hær og drog i krig i Gallien.

Martin havde et varmt hjerte for de fattige og blev betragtet som hellig, fordi han kunne helbrede de syge.

Historien lyder, at befolkningen i den franske by Tours derfor ønskede at udnævne Martin til biskop, men det ønskede han ikke. For at undgå det, gemte han sig i en gåsesti. De skræppende gæs afslørede dog Martins gemmested, og da han blev fundet, blev han tvunget til at påtage sig embedet som biskop.

Martin af Tours straffede derefter gæssene ved at beordre at alle hvert år skulle slagte og spise en gås.

Morten Helgensdag den 11. november er Martin af Tours’ dødsdag, og i Danmark fejrer vi mortensaften dagen før, nemlig den 10. november.

I Danmark er vi dog som regel mere til ænder end gæs, så med tiden er der lavet en lille tilretning!

Fra kl. 17,00 serverer vi:

Gammeldags andesteg med hvide og brune kartofler samt Æbletærte med vaniljecreme

Pris 375,00 kr. per person

BOOK BORD HER.

Kontakt Bromølle Kro