Jul med Peter Vesth UDSOLGT

Jul med Peter Vesth og Venner fredag den 13. dec. 2019

For 7. år i træk er vi så heldige, at kunne tilbyde jer alle vores meget populære
juleshow med Peter Vesth og Venner.
Mange kender nok bedst Peter Vesth når man nævner sangen Veras Vinterven, eller måske fra en herlig sommerferie på Bornholm, hvor Peter og hans bror Torkild var en fast del af musikken på øen i mange år. Med sin guitar om halsen og muntre anekdoter spiller og synger han sine sange med nærhed og en tydelig glæde, der smitter af på sit publikum.
Peter Vesth har igen i år samlet et nyt og spændende hold af musikere til sin juleturné.
Traditionen tro har han sin faste makker Kristian Rusbjerg på harmonika ved sin side men denne gang
bliver det krydret med den dygtige sangerinde og sangskriver Jess Leary fra Nashville USA. Dette er 3. gang hun gæster juleturnéen og her vil hun selvfølgelig bringe julemusikken fra USA samt flere af de
mange julesange Peter Vesth og Jess Leary har skrevet sammen.
Jess Leary har slået sig fast som en af de populære sangskrivere i Nashville og har haft flere kæmpesucceser med musik og tekst til nogle af de helst store kunstnere i USA som fx Blake Shjeldon. Peter Vesth mødte Jess Leary på en sangskrivertur til USA, hvor de hurtigt klikkede sammen og har siden skrevet musik og indspillet adskillige CD’er sammen. Derudover er den dygtige violinist og kontrabassist Steffan Sørensen samt den eminente country guitaristen Jens Varmløse med til at binde hele koncerten sammen.

Musikken bliver blanding af danske og amerikanske juleklassikere såsom ”Winter Wonderland”, ”Nissernes Vagtparade”, ”let it snow” og mange flere. De vil blive krydret med Peter Vesth juleklassikere som ”Julemusen Julius”, ”Veras Vinterven” og ”Et lille lys”’Så skulle julestemningen være sikret.

Vi starter som vi plejer med en dejlig julebuffet med alle de kendte og populære, hjemmelavede juleretter, hvorefter Peter Vesth og hans Venner går på scenen.

Pris per person kun 440,00 kr. per prs. + gebyr for både julebuffet og juleshow .

Bestil billetter her

eller de kan købes på kroen.

Overnatning i dobbeltværelse i forbindelse med juleshowet kun 800,00 kr. incl. Morgenmad.
På julegensyn på Bromølle Kro—Slagelsevej 78 – 4450 Jyderup– tlf: 58250090