image_pdfimage_print

I 1994 købte vi ( Jan og Bettina) Bromølle Kro sammen med Bettina`s forældre Anne og Hugo Bresnov. Fra 1198 til 1994 har Bromølle Kro aldrig været ejet, af dem som drev kroen.

Hvor pokker de 25 år er blevet af kan vi ikke helt forstå. Da vi overtog kroen, var der værelser med bad og toilet på gangen, på den anden side af vejen.
Allerede i 1997 byggede vi de første 8 værelser. I 1998 gik Anne og Hugo på en meget velfortjent pension.

I årenes løb er kroen løbende blevet renoveret og vi har nu 30 moderne værelser, som alle har deres egen terrasse.
Vi har stadig rigtig mange selskaber og en travl a la carte, men kurser og ikke mindst shows/koncerter er nu også en del af kroen.

Det er sjovt og spændende at drive en lille kro på landet og man keder sig aldrig. Men det kunne slet ikke lade sig gøre, uden vores helt fantastiske
medarbejdere, hvoraf flere har været her i omkring 20 år.

Men selvfølgelig skal vi fejre at der nu er gået 25 år. Det gør vi så hele uge 40.

Vi har forsøgt at sammensætte et program, som virkelig kan sætte os alle sammen i fest humør.

I hele uge 40  giver vi 25 %  rabat på maden  i restauranten.

Torsdag den 03.10.2019 kl. 18,00: “Back to Back”.

Så skal der skåles og skråles igennem til ”Jonathan”, ”En Som Dig”, ”Som De Andre Gør” og mange, mange flere kæmpe hits, som de 2 populære fyre har haft igennem tiden.

Vi starter som vi plejer med en dejlig menu bestående af:

Bresaola med bagte cherrytomater, artiskokcreme, oliventapanade og ostechips

Svinemørbrad med saltbagte kartofler, knoldselleri med spinat og timian, svampesauce og coleslaw.

Pris per billet 475,00 kr. for menu og koncert
+ billetgebyr

BESTIL BILLETTER TIL BACK TO BACK HER

Fredag den 04.10.2019 kl. 18,00: Zididada.

Det er nu 3. gang, at vi har den store fornøjelse at byde velkommen til Zididada. Hver gang har det været en kæmpe succes.
Jimmy Colding leverer ”varen” hver eneste gang. Når han hopper op på en stol og får alle til at danse og synge med. Ja så er det ikke kedeligt.

Menuen er denne gang:
Varmrøget laks med capersmayo, syltede rødløg og sprød tortillas.

Striploin med chorizokartofler, grøntsagsbearnaise, bagt græskar, salat med melon og feta.

Billetpris 510,00 kr. for menu og live musik
+ billetgebyr

BESTIL BILLETTER TIL ZIDIDADA HER

Lørdag den 05.10.2019 kl. 18,00: ABBATIZERS og DJ til 01,00

Nu skal vi til ABBA`s fantastiske univers. Såvel påklædning som musikken, bringer os tilbage til en tid, hvor det var umuligt at sidde stille når f.eks. ”Dancing Queen” kom på. Så der skal virkelig danses igennem efter at man har indtaget en dejlig menu bestående af:

Koldrøget laks med syltet fennikel og peberrodsmayo.

Kalvefilet med svampe og perleløg, champignonsauce og sesamkartofler.

Pris for menu, live musik og DJ 520,00 kr.
+ billetgebyr

BESTIL BILLETTER TIL ABBATIZERS HER.

 

Søndag den 06.10.2019 kl. 13,00 Far & Søn.

Far & Søn består af Bjørn fra Bjørn & Okay og Johnny fra Kandis. Det var Bjørn der i sin tid fik sat gang i vores ”Menu & Show” arrangementer. Han blev ved med at spørge mig, om hvorfor vi dog ikke havde sådan noget på vores gamle kro. Jeg mente bestemt ikke, at det var noget vi kunne trække folk til! Men vi kunne da godt prøve med et ”Far & Søn” show.
Men indrømmet at selv om det er meget sjældent 😊, så kan det åbenbart ske, at jeg tager fejl. I løbet af en uge, var der ikke kun udsolgt, men overbooket så mange pladser ,at jeg måtte ringe til Bjørn og høre om de kunne klare 2 show på samme dag. Det kunne de heldigvis og siden er det gået slag i slag, med mange forskellige kunstnere.

Så derfor skal det naturligvis være dem, der slutter vores jubilæums uge af. De har oven i købet lovet, at de vil have helt nye vittigheder på programmet, så det bliver så stort.

Vi starter med en menu bestående af:
Tuntimbale med dildmayo og urter.

Sprængt svinefilet med peberrodscreme, små kartofler, bønner og kålsalat med knas.

Prisen er den samme som for 12 år siden 395,00 kr. for menu og koncert
+ billetgebyr

 

BESTIL BILLETTER TIL “FAR & SØN”  HER.