Jul med Peter Vesth

Jul med Peter Vesth & Venner 2018
Fredag den 14. december 2018 kl. 18,00

For 6. år i træk er vi så heldige, at kunne tilbyde jer alle vores meget populære juleshow med Peter Vesth og Venner.

Peter Vesth er jo især kendt for sine mange fine sange og store hits såsom ”Veras Vinterven”, ”En hel flaske rom”, ”I en lille olivenlund”, ”Bare fire linjer” og mange flere. Peter Vesth har bl.a. modtaget prisen som årets mandlige danske sanger til Dansktop Prisen 2016. Kristian Rusbjerg er en af Danmarks største harmonikaekvilibrister og mange kender ham især for sine optrædener i Mariehaven.
Louise Espersen fra Thorning, er efterhånden en rutineret sangerinde på trods af hendes unge alder.
Allerede som 13 årig stiftede vi bekendtskab med hende, da hun i 2005 deltog i ‘Scenen er din’ på TV2 og i 2008 optrådte i programmet ‘Talent’ med Gitte Hænning sange. Med sin fine sans for det gamle danske sprog og accent, som hun via sin dejlige sangstemme spredte ud til befolkningen, tog hun hurtigt plads i manges hjerter. Blandt andet medførte det til, at Louise fik udgivet sin første CD, med Gitte Hænning kopier, sammen med Gitte Hænning.
Siden hendes debutalbum og TV-optræden har Louise Espersen medvirket i flere forskellige musicals, blandt andet Skatteøen, Ronja Røverdatter, Pippi, The Sound Of Music, Chess og Les Miserable. Hendes vej har nu ført hende til et rigtig godt samarbejde med Peter Vesth, hvor Louise har lagt kor og sang på hans seneste udgivelse ”Vera”. En af sangene flyv lille fugl, har blandt andet ligget i toppen af P5 dansktopliste i 15 uger og er blevet en rigtig ørehænger. Derudover er den dygtige violinist og kontrabassist Steffan Sørensen samt country guitaristen Henrik Skriver med til at binde hele koncerten sammen.
Musikken bliver blanding af danske og amerikanske juleklassikere såsom ”Winter Wonderland”, ”Nissernes Vagtparade”, ”let it snow”, ”Julen har bragt velsinet bud” og mange flere. De vil blive krydret med Peter Vesth juleklassikere som ”Julemusen Julius”, ”Veras Vinterven” og ”Et lille lys”
Så skulle julestemningen være sikret.

Vi starter som vi plejer med vores store, dejlige julebuffet med alle de kendte og populære, hjemmelavede juleretter,
hvorefter Peter Vesth og hans Venner går på scenen.
Pris per person kun 430,00 kr. per person for både julebuffet og juleshow .

Efter showet er der mulighed for en slutte af med lidt hygge i restauranten til kl. 24,00.

Bestil billetter her

Eller du kan købe billetterne på kroen.
Overnatning i forbindelse med juleshowet kun 700,00 kr. incl. morgenmad, uanset om det er et dobbelt eller enkeltværelse.
Værelser kan kun bestilles på kroen og ikke som en note i billetbestillingen.